Køreskolen tilbyder

 

Vi tilbyder undervisning til trailerkort, kontrollerende, generhvervelse.

Reglerne for almindeligt kørekort i kategori B

Med et normalt Kategori B kørekort må man køre med anhænger med en totalvægt op til 750 kg. Det kræver selvfølgelig at bilen er godkendt til at trække denne vægt, dette er angivet på bilens registreringsattest.

Hvis din bil har tilladt koblingsvægt på mindre end 750 kg, må anhængerens faktiske totalvægt ikke overstige den tilladte koblingsvægt. Hvis den tilladte koblingsvægt er 500 kg, må anhængerens faktiske totalvægt ikke overstoge 500 kg.

Har din trailer en godkendt totalvægt der overstiger 750 kg, må den samlede totalvægt på bil og anhænger ikke overstige 3500 kg.

Andre regler for kørekort erhvervet før 1. maj 2009:

Overstiger bilens tilladte totalvægt og koblingsvægt ikke 3500 kg tilsammen, må din anhænger gerne have en højere tilladt totalvægt end 750 kg. Så længe anhængerens faktiske totalvægt ikke overstiger bilens tilladte koblingsvægt.

Du skal dog være opmærksom på at denne lempelse altså kun gælder i Danmark, så vær forsigtig og kontroller reglerne hvis du kører uden for de danske grænser.

Reglerne for trailerkørekort B/E

Hvis du har brug for at køre med tungt læs som fx hestetrailer eller en stor campingvogn, hvor bil og anhænger tilsammen vejer mere end 3.500 kg, kan du tage et trailerkørekort (Kategori B+ eller B/E).

Med et kørekort kategori B/E, har du ret til at køre med en samlet totalvægt på op til 7.000 kg. Men husk, at anhængerens faktiske totalvægt ikke må overstige bilens tilladte koblingsvægt.

Nye regler

Siden 19. januar 2013 har det været muligt at tage et kørekort kategori B+. Det giver dig lov til at køre med bil og anhænger, der har en samlet totalvægt på op til 4.250 kg,

Undervisningen er den samme som til B/E men til kørelektioner kører du med et mindre vogntog.

Kørekort B eller B/E?
Med de nye regler pr. 19/1-2013 er der også kommet nye regler for, hvornår du skal bruge et trailerkørekort i stedet for et almindeligt B-kørekort. Her er det faktisk blevet meget simpelt. Du må med et B-kørekort fremover køre med en anhænger med en totalvægt på op til 750 kg. Reglen om +50 kg er således bortfaldet fra den 17-1-2013 og derefter. Har man taget kørekort til bil før januar 2009 gælder reglen om + 50 kg kun i Danmark. Altså, har traileren en samlet totalvægt på mere end 750 kg, må bilens og anhængerens samlede totalvægt ikke overstige 3.500 kg. Med en samlet totalvægt mellem 3.500 kg og 4.250 kg er B+-trailerkortet tilstrækkeligt (i hvert fald i Danmark), men er vægten 4.251 kg eller derover, skal der et B/E-trailerkørekort til.

FDM har lavet en beregner der hurtigt giver dig et overblik over om du kan køre netop din bil og anhænger med det kørekort du er i besidelse af. Du finder beregneren her: FDM beregner.

Campingvogn Kørekort

Klar til campingvogn - men hvad er reglerne egentlig? - Ingestrailerkort hjælper mange til at få korrekt kørekort til netop campingvogn.

Flere danskere har de seneste år fået øjnene op for mulighederne ved at rejse på ferie i campingvogn. Mobiliteten og friheden samt nærheden med familien har gjort denne livsstil populær - så populær, at mange vælger at opgradere til en større campingvogn. Men hvad er reglerne i forhold til kørekort og campingvogn. Og gælder der særlige regler for forskellige størrelser campingvogne?

Så før du kobler campingvognen på krogen er det værd at læse om regler og sikkerhed, så du undgår bøder og kan køre sikkert afsted med familien. Sikkerhed skaber tryghed og sikrer, at familien får en god oplevelse på vejen.

Kørekort og campingvogn
Det er både dit kørekort og bil, der bestemmer hvor tung en campingvogn, du må køre med. Hvis du har et almindeligt kategori B-kørekort - hvilket er den type kørekort, alle bilister har - må din bil trække en campingvogn på maximalt 750 kg. Men du skal tjekke, at din bil faktisk er godkendt til at køre med anhænger og hvor meget den må have på krogen.

Der gælder imidlertid lidt andre regler, hvis du har taget dit kørekort før maj 2009. I så fald gælder den påhængsvægt, der står på bilens registreringsattest. Dog må den samlede vægt for vogntoget stadigvæk ikke overstige 3500 kg. Og denne regel gælder ikke, hvis du holder ferie uden for Danmarks grænser.

Hvis du overvejer at købe en campingvogn, der betyder at den samlede vægt overstiger 3500 kg, kan du tage et såkaldt B/E trailerkørekort eller opgradere dit kategori B kørekort til et B+ kørekort. Et B/E trailerkørekort giver dig ret til at køre med et samlet vogntog på op til 7000 kg, mens et B+ kørekort tillader en maximal vægt på 4250 kg. Begge kørekort kræver 4 teorilektioner og 6 praktiske lektioner, men for at opnå et B/E trailerkørekort skal du køre med et større læs både i de praktiske timer og til prøven. Tager du et B/E trailerkørekort, er du også dækket ind i udlandet, hvor der er skærpede regler, og hvor et brud på reglerne kan resultere i omfattende bøder og forbud mod at køre videre. Uanset type kørekort og påhæng skal du dog altid tjekke din bils registreringsattest, der angiver hvor meget din bil må trække.

Man skal altså være opmærksom på, at reglerne skifter efterhånden som vægten stiger. Det er særligt vigtigt for familier, der har haft campingvogn gennem flere år, men hvor børnene er blevet så store, at det er nødvendigt med en større campingvogn for at huse hele familien. En ny stor campingvogn vil sandsynligvis også kræve et nyt type kørekort.

Er du i tvivl, så spørg os
Uanset vægt af campingvogn kan det være en idé at genopfriske teorien vi kan ligeledes give gode råd til færdsel og sikkerhed. Du kan fx tage et kursus om køreteknik, så du føler dig mere fortrolig. Også de bilister, der har haft kørekort i mange år, kan få nytte og glæde af at genopfriske det praktiske ved at tage nogle kørelektioner hos os. Det betyder større køreglæde på ferien og dermed en mere afslappende tur for alle.

Et B/E trailerkørekort eller et B+ kørekort kursus hos din kørelærer kan ligeledes anvendes til trailer og andet påhæng, der er omfattet af de samme regler som campingvogne. Mens brugen af bedre materialer og bedre design af campingvognen har betydet, at man i dag kan få mange letvægtsmodeller, som samtidigt er meget holdbare, så skal man særligt være opmærksom på vægten, hvis man ønsker at trække en motorbåd hvor båd, motor og bådtrailer vejer godt til.

Vi kan også svare på spørgsmål om tilladte hastigheder og give gode råd om, hvordan vægten fordeles bedst. Der er meget stor forskel på, hvordan bil og campingvogn opfører sig på vejen i forhold til, hvor meget vægt der tages ombord, og hvordan den fordeles. Når campingvognen spændes på, benytter mange sig af muligheden af at medbringe fx cykler, kajakker og surfbræt. Det vejer alt sammen, og det er værd at spørge om råd, hvor det bedst placeres, hvad enten det er udenpå eller indeni campingvognen. Vi kan også svare på spørgemål om tilladte hastigheder.

Det nære
Hverdagen er travl for mange danskere og ferien en mulighed for at koble af og komme langt væk fra deadlines og e-mails. I dag lægges der vægt på nærhed og på at have tid sammen som familie. Her tilbyder en campingvogn gode rammer, hvor familien kan rykke tæt sammen og dele naturen, madlavning og levende lys. Ferien starter i det øjeblik, I svinger ud ad indkørslen, og det er som om tiden går i stå på campingpladsen, når I sammen deler fælles oplevelser i den omkringliggende natur, den nærmeste landsby eller på stranden.

Hvis turen går udenfor Danmarks grænser, så undersøg reglerne for de pågældende lande, I planlægger at køre igennem. Reglerne kan variere og bøderne være høje. 

God tur og kør sikkert!

 
Du er velkommen til at kontakte os
Vi svarer så hurtigt som muligt
TEL.: 4040 6736